Månedens Mor: Louise Rasmussen

Navn og alder: Louise Rasmussen, 31 år

Bopæl: Frederiksberg C

Beskæftigelse: International salgschef i modebranchen og ejer My Favourite Things Knitwear.

Barn og alder: Ava Ingeborg på 2,5 år og Ingrid Rose på 5 måneder.






Hvad er historien bag dine børns navne?

Da vi ventede vores første barn var listen med fine pigenavne lang. Ingeborg var i lang tid yndlingsnavnet, men vi var alligevel i tvivl.

Da fødslen nærmede sig var vi ret enige om en top 5. Lige med undtagelse af ét navn; Ava. Det var min kærestes favorit, men jeg kunne ikke li' det. Jeg var på det tidspunkt ret overbevist om at vi skulle have en Elin, Ingrid eller Sonja.

Men da det lille mørkhårede væsen landede på min mave, så var jeg pludselig ikke længere i tvivl. Hun var en Ava. Det kunne ikke være anderledes.

Med Ingrid var det sværere.

Ingrid var en favorit hos os begge fra starten, men alligevel blev der ledt i øst og vest efter det helt rigtige.

Vi kom frem til den beslutning, at hun nok var en Ingrid, men var enige om at i skulle se hende først.

Så kom hun, vores lille datter, og hun så helt anderledes ud end jeg havde regnet med. Jeg havde nok forventet en kopi af Ava, men hun var helt sin egen.

Pludselig virkede Ingrid forkert, og da jeg hen imod fødslen pludselig var blevet ret glad for navnet Rose, så tyggede vi også længe på det navn.

Vi gik rundt om beslutningen i knap to måneder.

På den tid blev næsten en Cleo, næsten en Rose, næsten 10 andre navne. Men vi endte alligevel med udgangspunktet. Ingrid. Rose fik hun som mellemnavn, ligesom Ava har Ingeborg, vores første favorit.




Hvordan ser en god morgen ud hjemme hos jer?
For tiden er jeg på barsel med Ingrid, så vores morgener er som regel relativt langsomme og rolige. Naturligvis tilsat det gran af kaos, som en toårigs humørsvingninger bringer med sig.Ingrid sover godt og længe, så jeg bliver som regel vækket af Johan og Ava der sludrer i køkkenet. Det er sådan en hyggelig start på dagen.

Ava får morgenmad og vi får en kop kaffe og en snak om dagens planer.

Johan er virkelig en superhelt til morgenrutinen og styrer den med hård hånd. Han er voldsomt sej til at få Ava i tøjet, klaret tandbørstningen og komme afsted til tiden på den meste tjekkede måde. Det gør mig glad og taknemmelig hver evig eneste dag.






Og hvordan ser en god søndag ud?

Søndag er nok min yndlingsdag. Specielt efter vi har fået børn.

Vi har som regel ingen planer og det er faktisk det vigtigste. Jeg elsker at kunne tage den med ro og bare være sammen som familie alle 4.

Vi tilbringer mange weekender i sommerhuset i Asserbo plantage. Naturen i området er magisk og det føles altid som om at timerne bliver længere, og ungerne mere rolige, når vi er der.

Én gang om måneden har vi Søndagsfrokost med 10-12 venner. En tradition vores gode veninde indførte for 5 års tid siden. Hun, og hendes mand, ligger altid hus til og disker op med det mest fantastisk mad. Hun er den dygtigste kok og den bedste værtinde, jeg kender.

Vi får som regel Ava passet og har voksentid. Det er en kæmpe gave, som jeg værdsætter helt enormt højt.

Jeg ville hverken være den ene eller den anden type søndag foruden.




Hvordan var din graviditet?

Når jeg tænker tilbage på mine graviditeter, mindes jeg dem med glæde og stolthed, selvom de langt fra var en dans på roser. Begge graviditeter var fyldt med småskavanker og jeg har desværre været sygemeldt i de sidste måneder af min graviditet med begge piger.

Jeg var i virkelig god form, og i gang med en yogainstruktør uddannelse, da jeg blev gravid med Ava. Jeg havde derfor en forventning om, at jeg ville være verdens sejeste til at være gravid og at jeg kunne arbejde frem til et par uger før fødslen. Jeg blev klogere!

Men det er sjovt hvordan alt er glemt, så snart baby er ude. Min hjerne har kun lagret alle de positive sider ved graviditeten og jeg skal virkelig grave dybt for at komme i tanke om den sande historie med kvalme, plukkeveer og bækkengener – heldigvis!




Hvad er det bedste ved at være mor?

Jeg elsker den måde, det at bliver mor, sætter tingene i perspektiv på.

Ting der før virkede vigtige er pludselig helt ligegyldige – og omvendt. At være blevet mor, har tvunget mig til at fjerne fokus fra mig selv. Det tror jeg er ret sundt.

Det er magisk at opleve verden på ny, gennem et lille barn. Den første gang for alting. At se dem gå. At opleve dem udvikle deres sprog. At se dem studere himlen, en sten, et blad indgående. Ja, kort sagt, at se et lille menneske blive til og finde sin vej i verden. Det har gjort mig taknemmelig for livet, og alt hvad det indebærer, på en helt ny måde.




Hvad er det sværeste ved at være mor?

Det første ord der falder mig ind er sårbarhed. Det ord har fået en helt ny tyngde, efter jeg fik Ava i armene. Jeg ved, at min kæreste har det på samme måde.

Og det er kun blevet værre efter Ingrid er kommet til. Kærligheden til de to små mennesker vi har sat i verden, har gjort mig sårbar som aldrig før, og jeg har oplevet at være angst for første gange nogensinde.

Derudover føler jeg, at det kan være svært at få karriere og moderskab til at gå op i en højere enhed.

Jeg vil gerne være den bedste til det hele, men jeg har virkelig fundet ud af, at det at balancere arbejds- og familieliv uden at knække nakken, er noget af en udfordring.

Af og til kan jeg savne at være MIG i stedet for at være MOR. Savne at have noget på hjerte, noget at byde ind med. Det sidste nok især i perioden med spædbørn, hvor manglende søvn og voldsom ammehjerne får mig til at tvivle på mig selv og mine evner.




Hvordan har forældreskabet påvirket dit forhold til din partner?

På mange måder har det uden tvivl styrket os.

Vi har altid haft den indstilling, at vi skal være bedre sammen end hver for sig, og det synes jeg, om noget, vi er i forældreskabet.

Da vi blev forældre første gang blev vi enige om at gå til det ud fra devisen: Glade forældre = Glade børn.

Vi har været gode til at give hinanden plads og har forsøgt, så vidt muligt, at bevare det liv vi havde inden vi fik børn.

At have 1 barn er, set i bakspejlet, piece of cake! Det at få barn nr. 2 har været et ret hårdt slag med voksenhammeren. Af og til føler jeg at vi er lidt i undtagelsestilstand og jeg kan savne pusterum til bare at tale sammen.

Der er ingen tvivl om, at det at være forældre til to små børn sommetider får de værste sider frem i os, men jeg synes grundlæggende vi er et virkelig sejt team og jeg har en klar fornemmelse af, at hvis vi kan klare det her, så kan vi klare hvad som helst.

At se Johan blive far, har været den vildeste oplevelse. Den måde han er der for vores piger på, gør mig stolt helt ind i knoglerne. Han er kærlig, tålmodig og hengiven og formår (næsten) altid at tackle Avas 2 års raserianfald med ophøjet ro, dog med klare grænser for hvornår nok er nok.

Jeg kan bestemt godt savne tiden inden børn, kæreste-tiden, hvor vi kunne være impulsive, gå mere ud at spise, sidde med næsen begravet i hver sin bog i timevis og rejse mere off the beaten track. Men det jeg får til gengæld nu, det er altså mindst ligeså fantastisk.




Hvad er dit bedste råd til en kommende eller nybagt mor?

Tag det hele lidt oppefra og ned.

Lad vær' med at have for høje forventninger til dig selv og til moderskabet. Det hele giver sig selv dag for dag, og vi kan kun gøre vores bedste.

Tag udgangspunkt i dig selv, din måde, dit barn i stedet for at skele for meget til andres måde at gøre tingene på. Stol på, at du ved bedst.

Tag imod så meget hjælp du kan få. Bedsteforældre og gode veninder er guld værd i en presset hverdag. Lad dem passe dit barn mens du bare får lidt tid for dig selv. Om det er et bad, en lur, en yogatime eller en kop kaffe med en veninde, så gør det en verden til forskel at få lov bare at være DIG en time eller to.