VI SENDER ALLE HVERDAGE // FRAGT FRA 29 KR // FRI FRAGT OVER 800 KR// DU KAN BÅDE AFHENTE OG RETURNERE I BUTIKKEN PÅ ØSTERBRO

Enula Journal

Månedens mor: Sofie Sejer Helms

Josephine 27. Jun 2018
Navn og alder: Sofie Seier Helms, 32 år

Bopæl: Vesterbro, København

Beskæftigelse: Psykolog

Barn og alder Ellen, 9 mdr





Hvad er historien bag dit barns navn? Vi ønskede et navn der var klassisk, kunne siges på flere sprog og som ikke var for prætentiøst. Dét syntes vi navnet Ellen opfyldte. Vi syntes, der var noget power og integritet i det, og samtidig en fin klang. Derudover skulle jeg, efter min mors ønske, have heddet Ellen. Det syntes vi, var lidt hyggeligt. Egentlig troede vi hele graviditeten at hun ville blive en lille Vibe, men da hun kom ud, så føltes det bare ikke sådan. Det er jo en skør ting, dét der med at skulle “brande" et barn, det handler jo meget om, hvad der lige føles rigtigt og hvilke associationer man får, når man siger navnet.



Hvordan ser en god morgen ud hjemme hos jer? På en rigtig god morgen har vi fået nogenlunde sammenhængende søvn. Ellen vågner ved 6.30 tiden, og efter vi har ligget og puttet lidt i sengen alle tre, står vi op samtidig og tager på skift et bad, ordner morgenble og giver Ellen tøj på. Som regel passer det med, at vi lander i køkkenet vd 7.30-tiden, hvor Ellen får grød og vi andre drikker en kop kaffe. Vi snakker lidt om hvad dagen bringer. Der skal ikke noget ekstraordinært til, at jeg synes det har været en god morgen. Jeg synes egentlig for det meste vi har gode morgener. Det afgørende for mig er nok med med at vi står sammen op i god tid til at vi kan være fælles om Ellen og få snakket sammen. Og at jeg kan nå at få en håndsrækning med de ting der ellers kan være svært at nå i løbet af dagen med en baby på armen. Som fx at time opvaskemaskine eller lægge tøj sammen.




Og hvordan ser en god søndag ud? Altså, jeg er udpræget a-menneske, så jeg vil gerne “tidligt op og have noget ud af dagen". Min kæreste derimod er mere fortaler for at man får lov at sove lidt længe. Så når der er overskud på kontoen får han lov til det og Ellen og jeg har en hyggelig morgen sammen. Så starter dagen bedst for alle. Så spiser de voksne som regel stille og rolig morgenmad når Ellen sover morgenlur. Og så kan vi godt lige at tage ud i verden om eftermiddagen. Det kan være på loppemarked eller en tur ned ad Sønder boulevard med en kop kaffe i hånden eller op til hornbæk hvor begge vores familier bor. Det behøver ikke være noget vildt. Tværimod, så kan for store projekter og udflugter godt drukne lidt i praktisk. Det er meget geartungt at have en baby! Så jeg kan egentlig bedst lide de dage, hvor vi bare smider Ellen i klapvognen og slentrer ud i verden.







Hvordan var din graviditet? Min graviditet var, set i bakspejlet, nem og ubesværet. Men jeg besidder et latent bekymringsgen, som var konstant aktiveret gennem faktisk hele graviditeten. Ingen umiddelbar årsag. Jeg var meget bekymret for at miste barnet, føde for tidligt, føde et vanskabt barn, osv osv. Det var lidt ærgerligt, at det skulle fylde, fordi det jo ellers er så magisk at mærke det der lille liv vokse i sig. Der gik lang tid før jeg turde gå igang med tøjindkøb m.m., altså før jeg turde tro nok på det. Men min graviditet var, som nævnt, virkeligheden ret uproblematisk og jeg var virkelig overrasket over, hvor ubesværet jeg egentlig var. Jeg vidste også, jeg skulle have kejsersnit grundet en tidligere operation jeg havde fået foretaget i underlivet. Et planlagt kejsersnit ligger jo 14 dages tid før termin, så det skal siges, at jeg heller ikke nåede dertil hvor man er virkelig stor og besværet og bare gerne vil have sin krop igen. Jeg nød virkelig - bortset fra bekymringerne - at være gravid sådan rent fysisk og følte mig utroligt godt tilpas i min krop, da jeg først var ude over kvalmen i starten.




Hvad er det bedste ved at være mor? Det må jo først og fremmest være den altoverskyggende kærlighed man fyldes af; de små euforiske øjeblikke man får flere gange dagligt, når man snuser til sit barn eller holder det tæt ind til sig og næsten ikke kan være i egen krop. (Til trods for, at man måske har været holdt oppe hele natten af selvsamme kræ) Man får jo foræret noget mening med livet. De navlebeskuende tanker man kan have omkring karriere og selvrealisering og hvad samfundet ellers indpoder i én, får man jo en kærkommen pause fra, fordi man pludselig er nødt til at sætte noget andet før sig selv. Det er egentlig en meget sympatisk øvelse.

Hvad er det sværeste ved at være mor? Jeg trives bedst med en vis grad af forudsigelighed, og det kan man vinke farvel til med et lille barn. Det synes jeg er en udfordring. Heldigvis er jeg også glad for at planlægge, og selvom dette også er lidt udfordret, så kan man alligevel gennem planlægning forsøge at imødekomme de forskellige scenarier der kan udspille sig. Dog tror jeg ikke, man undgå situationer som fx at stå i security i lufthaven med en syg baby, der pludselig kaster op i kaskader idet man er blevet randomly selected til et ekstra grundigt og langtrukkent security check. Bare til eksempel.



Hvordan har forældreskabet påvirket dit forhold til din partner?
Overordnet, så giver det bare en ekstra dimension i forholdet, at man pludselig har det her lille menneske, som man selv har lavet - noget jeg stadig har svært ved at få hovedet omkring- og at vi nu er forbundne til evig tid. Det er en enormt dejlig følelse! En anden ting er, at min kæreste og jeg er i udgangspunktet utroligt forskellige. I pressede situationer understreges vores forskelligheder. Og det er unægteligt til tider en presset situation at have en barn. Så det har både kastet os ud i nogle kampe indimellem, når vi begge har været tyndslidte. Men også, idet vi har formået at kunne snakke om det, understreget, hvor gode vi er sammen, når vi formår at komplementere hinanden med vores forskelligeheder fremfor at bekrige. Så vi får også bekræftet, hvor det er, vi er gode. Og vi får anledning til at bekræfte for hinanden hvorfor det er vi har valgt hinanden.




Hvad er dit bedste råd til en kommende eller nybagt mor? Lad være med at lytte til at dem, der har travlt med at fortælle “hvor hårdt det er at få børn". Man kan jo sagtens på forhånd sætte sig ind i (og grue for) manglen på frihed og nattesøvn, som alle har travlt med at understrege. Men det er svært at begribe den altoverskyggende lykkefølelse som opvejer alt det sure gange tusind, førend man står der. Man skal simpelthen have lov selv at erfare det, synes jeg. At få et barn er et lotteri, du aner ikke hvilket barn du får. Det der er hårdt for én mor er måske sket ikke aktuelt for dig. Og man kender ikke sig selv i den nye rolle. Du må bare forberede dig på, at du ikke kan forberede dig. Og glæd dig trygt! Noget andet jeg synes alle (nye) mødre bør kende til er psykoanalytikeren Donald Winnicotts begreb om “den gode nok mor". Han mente helt overordnet, på baggrund af sin forskning i tilknytning og udvikling, at langt de fleste mødre er gode nok mødre og derfor ikke behøver bekymre sig. Verden bliver meget lille, når man får et barn. Når jeg tager mig selv i at være i alvorlig overvejelse over, om mit barn mon fx bliver overstimuleret af at sidde udadvendt i bæreselen eller om jeg er nærværende nok, så sender jeg Donald en tanker og læner mig lidt tilbage i sædet.






Navn og alder:
Sofie Seier Helms, 32 år

Bopæl: Vesterbro, København

Beskæftigelse: Psykolog

Barn og alder Ellen, 9 mdr


Hvad er historien bag dit barns navn? Vi ønskede et navn der var klassisk, kunne siges på flere sprog og som ikke var for prætentiøst. Dét syntes vi navnet Ellen opfyldte. Vi syntes, der var noget power og integritet i det, og samtidig en fin klang. Derudover skulle jeg, efter min mors ønske, have heddet Ellen. Det syntes vi, var lidt hyggeligt. Egentlig troede vi hele graviditeten at hun ville blive en lille Vibe, men da hun kom ud, så føltes det bare ikke sådan. Det er jo en skør ting, dét der med at skulle “brande" et barn, det handler jo meget om, hvad der lige føles rigtigt og hvilke associationer man får, når man siger navnet.
Hvordan ser en god morgen ud hjemme hos jer? På en rigtig god morgen har vi fået nogenlunde sammenhængende søvn. Ellen vågner ved 6.30 tiden, og efter vi har ligget og puttet lidt i sengen alle tre, står vi op samtidig og tager på skift et bad, ordner morgenble og giver Ellen tøj på. Som regel passer det med, at vi lander i køkkenet vd 7.30-tiden, hvor Ellen får grød og vi andre drikker en kop kaffe. Vi snakker lidt om hvad dagen bringer. Der skal ikke noget ekstraordinært til, at jeg synes det har været en god morgen. Jeg synes egentlig for det meste vi har gode morgener. Det afgørende for mig er nok med med at vi står sammen op i god tid til at vi kan være fælles om Ellen og få snakket sammen. Og at jeg kan nå at få en håndsrækning med de ting der ellers kan være svært at nå i løbet af dagen med en baby på armen. Som fx at time opvaskemaskine eller lægge tøj sammen.
Og hvordan ser en god søndag ud? Altså, jeg er udpræget a-menneske, så jeg vil gerne “tidligt op og have noget ud af dagen". Min kæreste derimod er mere fortaler for at man får lov at sove lidt længe. Så når der er overskud på kontoen får han lov til det og Ellen og jeg har en hyggelig morgen sammen. Så starter dagen bedst for alle. Så spiser de voksne som regel stille og rolig morgenmad når Ellen sover morgenlur. Og så kan vi godt lige at tage ud i verden om eftermiddagen. Det kan være på loppemarked eller en tur ned ad Sønder boulevard med en kop kaffe i hånden eller op til hornbæk hvor begge vores familier bor. Det behøver ikke være noget vildt. Tværimod, så kan for store projekter og udflugter godt drukne lidt i praktisk. Det er meget geartungt at have en baby! Så jeg kan egentlig bedst lide de dage, hvor vi bare smider Ellen i klapvognen og slentrer ud i verden.
Hvordan var din graviditet? Min graviditet var, set i bakspejlet, nem og ubesværet. Men jeg besidder et latent bekymringsgen, som var konstant aktiveret gennem faktisk hele graviditeten. Ingen umiddelbar årsag. Jeg var meget bekymret for at miste barnet, føde for tidligt, føde et vanskabt barn, osv osv. Det var lidt ærgerligt, at det skulle fylde, fordi det jo ellers er så magisk at mærke det der lille liv vokse i sig. Der gik lang tid før jeg turde gå igang med tøjindkøb m.m., altså før jeg turde tro nok på det. Men min graviditet var, som nævnt, virkeligheden ret uproblematisk og jeg var virkelig overrasket over, hvor ubesværet jeg egentlig var. Jeg vidste også, jeg skulle have kejsersnit grundet en tidligere operation jeg havde fået foretaget i underlivet. Et planlagt kejsersnit ligger jo 14 dages tid før termin, så det skal siges, at jeg heller ikke nåede dertil hvor man er virkelig stor og besværet og bare gerne vil have sin krop igen. Jeg nød virkelig - bortset fra bekymringerne - at være gravid sådan rent fysisk og følte mig utroligt godt tilpas i min krop, da jeg først var ude over kvalmen i starten.
Hvad er det bedste ved at være mor? Det må jo først og fremmest være den altoverskyggende kærlighed man fyldes af; de små euforiske øjeblikke man får flere gange dagligt, når man snuser til sit barn eller holder det tæt ind til sig og næsten ikke kan være i egen krop. (Til trods for, at man måske har været holdt oppe hele natten af selvsamme kræ) Man får jo foræret noget mening med livet. De navlebeskuende tanker man kan have omkring karriere og selvrealisering og hvad samfundet ellers indpoder i én, får man jo en kærkommen pause fra, fordi man pludselig er nødt til at sætte noget andet før sig selv. Det er egentlig en meget sympatisk øvelse.

Hvad er det sværeste ved at være mor? Jeg trives bedst med en vis grad af forudsigelighed, og det kan man vinke farvel til med et lille barn. Det synes jeg er en udfordring. Heldigvis er jeg også glad for at planlægge, og selvom dette også er lidt udfordret, så kan man alligevel gennem planlægning forsøge at imødekomme de forskellige scenarier der kan udspille sig. Dog tror jeg ikke, man undgå situationer som fx at stå i security i lufthaven med en syg baby, der pludselig kaster op i kaskader idet man er blevet randomly selected til et ekstra grundigt og langtrukkent security check. Bare til eksempel.
Hvordan har forældreskabet påvirket dit forhold til din partner? Overordnet, så giver det bare en ekstra dimension i forholdet, at man pludselig har det her lille menneske, som man selv har lavet - noget jeg stadig har svært ved at få hovedet omkring- og at vi nu er forbundne til evig tid. Det er en enormt dejlig følelse! En anden ting er, at min kæreste og jeg er i udgangspunktet utroligt forskellige. I pressede situationer understreges vores forskelligheder. Og det er unægteligt til tider en presset situation at have en barn. Så det har både kastet os ud i nogle kampe indimellem, når vi begge har været tyndslidte. Men også, idet vi har formået at kunne snakke om det, understreget, hvor gode vi er sammen, når vi formår at komplementere hinanden med vores forskelligeheder fremfor at bekrige. Så vi får også bekræftet, hvor det er, vi er gode. Og vi får anledning til at bekræfte for hinanden hvorfor det er vi har valgt hinanden.


Hvad er dit bedste råd til en kommende eller nybagt mor? Lad være med at lytte til at dem, der har travlt med at fortælle “hvor hårdt det er at få børn". Man kan jo sagtens på forhånd sætte sig ind i (og grue for) manglen på frihed og nattesøvn, som alle har travlt med at understrege. Men det er svært at begribe den altoverskyggende lykkefølelse som opvejer alt det sure gange tusind, førend man står der. Man skal simpelthen have lov selv at erfare det, synes jeg. At få et barn er et lotteri, du aner ikke hvilket barn du får. Det der er hårdt for én mor er måske sket ikke aktuelt for dig. Og man kender ikke sig selv i den nye rolle. Du må bare forberede dig på, at du ikke kan forberede dig. Og glæd dig trygt! Noget andet jeg synes alle (nye) mødre bør kende til er psykoanalytikeren Donald Winnicotts begreb om “den gode nok mor". Han mente helt overordnet, på baggrund af sin forskning i tilknytning og udvikling, at langt de fleste mødre er gode nok mødre og derfor ikke behøver bekymre sig. Verden bliver meget lille, når man får et barn. Når jeg tager mig selv i at være i alvorlig overvejelse over, om mit barn mon fx bliver overstimuleret af at sidde udadvendt i bæreselen eller om jeg er nærværende nok, så sender jeg Donald en tanker og læner mig lidt tilbage i sædet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nyheder, udsalg, tips og ideer