VI SENDER ALLE HVERDAGE // FRAGT FRA 29 KR // FRI FRAGT OVER 800 KR// DU KAN BÅDE AFHENTE OG RETURNERE I BUTIKKEN PÅ ØSTERBRO

Enula Journal

Samtaler med en jordemoder, nr. 2

Josephine 7. Jul 2017
Som størstedelen af de danske kvinder, faktisk omkring 98%, så skal jeg føde på hospitalet. Jeg synes ellers at en hjemmefødsel lyder som en rigtig god oplevelse, men min scanningslæge på Rigshospitalet har anbefalet mig, at føde på hospitalet, da navlestrengen sidder i hinden af moderkagen. Jeg er ikke helt sikker på hvad det får af konsekvenser, men det er ikke noget farligt under selve graviditeten. Jeg har fået af vide at der er en lidt øget risiko for blødning under fødslen, og så er det bare bedst, at være på et hospital, hvis der skulle ske noget. Men så er jeg også fri for at skulle vælge mellem de to muligheder.

Det skal naturligvis lige siges, at dette ikke er en fyldestgørende introduktion til en hospitalsfødsel. Det er vigtigt, at man deltager på de informationsaftener og lignende, som hospitalet udbyder.

Tilbage til min jordemoder Rikke. Sød som hun er, så kom hun forbi forleden dag efter en nattevagt til lidt kaffe og friskbagte boller, for at svare på alle mine mange spørgsmål.




Fødselsprocessen starter når den gravide oplever aktivitet i livmoderen, den vil begynde at spænde op med et uregelmæssigt interval. Rikke forklarer at der sagtens kan være 10-15 minutters interval imellem disse sammentrækningerne. Efter noget tid, vil veerne begynde at gøre ondt og tage til både i styrke og hyppighed. Veerne vil blive mere og mere regelmæssige og intervallerne reduceres til ca. tre til fire minutter. I den periode kan den gravide sagtens være hjemme, og man vil også her kunne opleve, at vandet går.

Når veerne begynder at komme med tre til fire minutters intervaller, føler de fleste, at de er klar til at komme ind og tilses af en jordemoder. Ved ankomst vil jordemoderen undersøge, hvor åben den fødende er. Rikke forklarer, at såfremt den fødende omkring fire til fem centimeter åben, og jordemoderen vurderer at man har gode regelmæssige veer, så tilbydes den gravide at komme på en fødestue. Er den fødende ikke så åben endnu, laver jordemoderen en helhedsvurdering sammen med den gravide om hva der skal ske. Er den fødende frisk, kan det være, at hun skal ud og gå en lille tur for at åbne sig mere. Er kvinden træt, er det måske mere hensigtmæssigt, at hun får noget smertelindrende, en varmepude og får sovet et par timer, så hun er klar. Efter et par timer kan man igen undersøge, hvor åben kvinden er og lave en vurdering af fødslens udvikling.

Når kvinden kommer på en fødestue, får hun tildelt en jordemoder, som er hos hende hele tiden. Det hele er meget roligt og nede i tempo forklarer Rikke. Det er ikke som på nogen film, hvor alle løber rundt og er stressede. Det er meget individuelt, hvad den fødende ønsker i forhold til smertelindring. Nogen vil gerne vente og se tiden an, mens andre gerne vil have en epiduralblokade med det samme. Den fødende tilbydes et såkaldt klyks, som udløser en afføringsrefleks, så den fødende får tømt tarmen. Det kan være hensigtmæssigt, fordi det kan skabe mere plads i bæknet og kan i nogle tilfælde hjælpe til at stimulere veerne.

Jordemoderen lytter kontinuerlig til barnets hjertelyd, og holder øje med om livmoderen åbner sig som den burde, eller om er der noget stilstand i veerne. Den typiske udvikling vil være, at livmoderen åbner sig en halv centimeter i timen, og når den har åbnet sig ti centimeter, skal babyens hoved ned igennem bæknet, før den fødende kan begynde at presse. Indledningsvist er babyens hoved oppe i det man kalder bækkenindgangen, forklarer Rikke, og hovedet skal altså først helt ned og stå på bækkenbunden, før kvinden kan begynde at presse.





Kvinden ikke i tvivl om hvornår hun skal begynde at presse. Hun vil helt naturligt få en trang til det, og Rikke siger at, mange føler det som når de skal på toilettet. Rikke siger, at det sagtens kan tage en time at presse et hoved ud. Man føder hoved først. Når hovedet er ude, drejer babyens krop en halv omgang, og så venter man på næste ve, så man kan føde resten af kroppen. Babyen får stadig ilt gennem navlesnoren, så den kan sagtens klare, at ligge med hovedet ude og kroppen inde i moderen - noget jeg ikke var klar over.

Når babyen er født, kommer den op på moderens bryst, og bliver her fin og lyserød. Mange babyer har allerede sutterefleks og vil derfor helt af sig selv søge efter et bryst. Men før det hele er slut, så skal moderkagen også lige fødes. Rikke forklarer, at mange kvinder sukker lidt over at de følte at de var færdige, men så skal til at presse igen. Når den er født, tilbyder man ofte faderen, at han kan klippe navlesnoren. Sidst tjekkes den gravide for blødninger fra livmoderen, og evt. bristninger. Man bliver efter hele turen tilbudt mad, og at fejre den lille nyes fødselsdag. Den nye familie vil ofte blive et par timer på fødestuen, hvor den lille nye vejes og måles. Babyen har godt af at være på moderens bryst og få en masse bakterier fra hende, og generelt komme i gang med amningen. Når barnet sutter på brystvorten, trækker livmoderen sig samtidig sammen, så den ikke bløder så meget. Sammentrækningen kan ofte føles som efterveer.

Når det hele er overstået, kan parret i samråd med personalet vælge enten at komme hjem, på barselshotel eller på barselsgang såfremt der har været nogen komplikationer.

Gode ting at have med:
Rikke siger, at man kan opdele de ting, der er gode at have med i tre: Til under fødslen, til mor efter fødslen og til baby efterfødslen.

Under fødslen:
  • Snacks, det er godt at tænke på noget, der kan holde moderens energiniveau oppe, og noget som er nemt at omdanne til energi i kroppen. Sodavand, hvidtbrød, chokoladekiks og den slags er hurtige og nemt optagelige kalorier. Husk også at moderen skal være vel hydreret før og under.
  • Kamera.
  • Badetøj såfremt moderen gerne vil have noget på i karet.
  • Evt. en skjorte man kan have på, når man bevæger sig rundt på stuen.
Til moderen efter fødslen:
  • Hvis moderen bruger noget medicin.
  • To sæt tøj, et til efter fødslen og et til når man skal hjem.
  • Creme, læbepomade mv, som man kan have med på patienthotellet.
  • To-tre sæt undertøj da man godt kan bløde igennem.
Til baby efter fødslen:
  • Forskellige sæt tøj, bukser med og uden fødder, strømper og en bodystocking.
  • En lille hue, babyen mister 70% af varmen fra kroppen via hovedet.
  • En dejlig varm dragt, man ved aldrig hvordan vejret er i Danmark.
  • En autostol hvis man skal køre hjem.
  • En dyne.





Billederne er fra Pinterest
Som størstedelen af de danske kvinder, faktisk omkring 98%, så skal jeg føde på hospitalet. Jeg synes ellers at en hjemmefødsel lyder som en rigtig god oplevelse, men min scanningslæge på Rigshospitalet har anbefalet mig, at føde på hospitalet, da navlestrengen sidder i hinden af moderkagen. Jeg er ikke helt sikker på hvad det får af konsekvenser, men det er ikke noget farligt under selve graviditeten. Jeg har fået af vide at der er en lidt øget risiko for blødning under fødslen, og så er det bare bedst, at være på et hospital, hvis der skulle ske noget. Men så er jeg også fri for at skulle vælge mellem de to muligheder.

Det skal naturligvis lige siges, at dette ikke er en fyldestgørende introduktion til en hospitalsfødsel. Det er vigtigt, at man deltager på de informationsaftener og lignende, som hospitalet udbyder.

Tilbage til min jordemoder Rikke. Sød som hun er, så kom hun forbi forleden dag efter en nattevagt til lidt kaffe og friskbagte boller, for at svare på alle mine mange spørgsmål.
Fødselsprocessen starter når den gravide oplever aktivitet i livmoderen, den vil begynde at spænde op med et uregelmæssigt interval. Rikke forklarer at der sagtens kan være 10-15 minutters interval imellem disse sammentrækningerne. Efter noget tid, vil veerne begynde at gøre ondt og tage til både i styrke og hyppighed. Veerne vil blive mere og mere regelmæssige og intervallerne reduceres til ca. tre til fire minutter. I den periode kan den gravide sagtens være hjemme, og man vil også her kunne opleve, at vandet går.

Når veerne begynder at komme med tre til fire minutters intervaller, føler de fleste, at de er klar til at komme ind og tilses af en jordemoder. Ved ankomst vil jordemoderen undersøge, hvor åben den fødende er. Rikke forklarer, at såfremt den fødende omkring fire til fem centimeter åben, og jordemoderen vurderer at man har gode regelmæssige veer, så tilbydes den gravide at komme på en fødestue. Er den fødende ikke så åben endnu, laver jordemoderen en helhedsvurdering sammen med den gravide om hva der skal ske. Er den fødende frisk, kan det være, at hun skal ud og gå en lille tur for at åbne sig mere. Er kvinden træt, er det måske mere hensigtmæssigt, at hun får noget smertelindrende, en varmepude og får sovet et par timer, så hun er klar. Efter et par timer kan man igen undersøge, hvor åben kvinden er og lave en vurdering af fødslens udvikling.

Når kvinden kommer på en fødestue, får hun tildelt en jordemoder, som er hos hende hele tiden. Det hele er meget roligt og nede i tempo forklarer Rikke. Det er ikke som på nogen film, hvor alle løber rundt og er stressede. Det er meget individuelt, hvad den fødende ønsker i forhold til smertelindring. Nogen vil gerne vente og se tiden an, mens andre gerne vil have en epiduralblokade med det samme. Den fødende tilbydes et såkaldt klyks, som udløser en afføringsrefleks, så den fødende får tømt tarmen. Det kan være hensigtmæssigt, fordi det kan skabe mere plads i bæknet og kan i nogle tilfælde hjælpe til at stimulere veerne.

Jordemoderen lytter kontinuerlig til barnets hjertelyd, og holder øje med om livmoderen åbner sig som den burde, eller om er der noget stilstand i veerne. Den typiske udvikling vil være, at livmoderen åbner sig en halv centimeter i timen, og når den har åbnet sig ti centimeter, skal babyens hoved ned igennem bæknet, før den fødende kan begynde at presse. Indledningsvist er babyens hoved oppe i det man kalder bækkenindgangen, forklarer Rikke, og hovedet skal altså først helt ned og stå på bækkenbunden, før kvinden kan begynde at presse.
Kvinden ikke i tvivl om hvornår hun skal begynde at presse. Hun vil helt naturligt få en trang til det, og Rikke siger at, mange føler det som når de skal på toilettet. Rikke siger, at det sagtens kan tage en time at presse et hoved ud. Man føder hoved først. Når hovedet er ude, drejer babyens krop en halv omgang, og så venter man på næste ve, så man kan føde resten af kroppen. Babyen får stadig ilt gennem navlesnoren, så den kan sagtens klare, at ligge med hovedet ude og kroppen inde i moderen - noget jeg ikke var klar over.

Når babyen er født, kommer den op på moderens bryst, og bliver her fin og lyserød. Mange babyer har allerede sutterefleks og vil derfor helt af sig selv søge efter et bryst. Men før det hele er slut, så skal moderkagen også lige fødes. Rikke forklarer, at mange kvinder sukker lidt over at de følte at de var færdige, men så skal til at presse igen. Når den er født, tilbyder man ofte faderen, at han kan klippe navlesnoren. Sidst tjekkes den gravide for blødninger fra livmoderen, og evt. bristninger. Man bliver efter hele turen tilbudt mad, og at fejre den lille nyes fødselsdag. Den nye familie vil ofte blive et par timer på fødestuen, hvor den lille nye vejes og måles. Babyen har godt af at være på moderens bryst og få en masse bakterier fra hende, og generelt komme i gang med amningen. Når barnet sutter på brystvorten, trækker livmoderen sig samtidig sammen, så den ikke bløder så meget. Sammentrækningen kan ofte føles som efterveer.

Når det hele er overstået, kan parret i samråd med personalet vælge enten at komme hjem, på barselshotel eller på barselsgang såfremt der har været nogen komplikationer.



Gode ting at have med:
Rikke siger, at man kan opdele de ting, der er gode at have med i tre: Til under fødslen, til mor efter fødslen og til baby efterfødslen.

Under fødslen:
  • Snacks, det er godt at tænke på noget, der kan holde moderens energiniveau oppe, og noget som er nemt at omdanne til energi i kroppen. Sodavand, hvidtbrød, chokoladekiks og den slags er hurtige og nemt optagelige kalorier. Husk også at moderen skal være vel hydreret før og under.
  • Kamera.
  • Badetøj såfremt moderen gerne vil have noget på i karet.
  • Evt. en skjorte man kan have på, når man bevæger sig rundt på stuen.
Til moderen efter fødslen:
  • Hvis moderen bruger noget medicin.
  • To sæt tøj, et til efter fødslen og et til når man skal hjem.
  • Creme, læbepomade mv, som man kan have med på patienthotellet.
  • To-tre sæt undertøj da man godt kan bløde igennem.
Til baby efter fødslen:
  • Forskellige sæt tøj, bukser med og uden fødder, strømper og en bodystocking.
  • En lille hue, babyen mister 70% af varmen fra kroppen via hovedet.
  • En dejlig varm dragt, man ved aldrig hvordan vejret er i Danmark.
  • En autostol hvis man skal køre hjem.
  • En dyne.


Billederne er fra Pinterest

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nyheder, udsalg, tips og ideer