VI SENDER ALLE HVERDAGE // FRAGT FRA 29 KR // FRI FRAGT OVER 800 KR// DU KAN BÅDE AFHENTE OG RETURNERE I BUTIKKEN PÅ ØSTERBRO

Enula Journal

Samtaler med en jordemoder, nr 2

Josephine 18. May 2017
I mandags var jeg til 20 ugers scanning, jordemoderen sagde at Krymmel vokser lidt hurtigere end gennemsnittet, og er fin tyk om maven. Så lavede hun et 3D billede af hende, og det var simpelthen det mest utrolige, jeg nogensinde havde set. Hun lå med sin lille kartoffeltud og fine kyssemund og pegede lige på os med pegefingeren. Jordemoderen døde af grin, der lå den lille baby, som slet ikke havde været samarbejdsvillig under scanningen, og pegede fingre ad os. Det bedste af det hele er, at når min mor, lille kusine på 6 år og jeg skal understrege en pointe, så peger vi, helt som Krymmel lå og gjorde inde i min mave. Hun bliver en lille skrappenollike, det er der ingen tvivl om.

Nå, men 20 ugers scanning er også lidt et vendepunkt, nu er jeg halvvejs, og det er måske meget godt at begynde at gøre sig nogle tanker om fødselsforberedelse, at træne vejrtrækning, bækkenøvelser og altmuligt andet jeg ikke helt har fået sat mig ind i. Det gør også, at jeg er begyndt at tænke lidt mere på selve fødslen. Jeg er nemlig ret sikker på, at jeg gerne vil føde i vand, men samtidig er jeg ikke den store fan af karbade og runkne fingre. Derfor har min jordemoder Rikke gjort mig lidt klogere på vandfødsel, og hvad det indebære.

Jeg mødtes med Rikke hjemme hos hende, hun bor heldigvis på vores nabogade, hvor heldig har man lige lov at være, og så satte hun “Fødegangen" på, en dokumentarserie fra slut 90'erne, som følger de fødende og jordemødrene på Hvidovre Hospital. Jeg kan sagtens huske programmet fra dengang, fordi en af min mors veninder var med, og min mor selv lige var blevet jordemoder på det tidspunkt. I afsnittet ser man en hjemmefødsel i vand. Alt forløber som det skal, barnet kommer ud og jordemoderen holder barnet under vandet, mens hun langsomt fører det op gennem vandet. Hvorefter faren råber: “Skynd dig at få den op!", helt panisk, over at jordemoderen lader barnet bliver så længe i vandet. Og det var netop, hvad jeg tænkte, hvordan kan man føde barnet under vand? Hvordan får det luft? Og er det ikke lidt risikofyldt?




Image Source:
Leilani Rogers

Rikke forklarer, at en vandfødsel kan foregå på mange forskellige måder, nogen vælger, at gennemføre hele fødslen i vandet, mens andre vælger at benytte karet som smertelindring gennem dele af fødslen. Der er rigtig mange, der som udgangspunkt ønsker vandfødsel og som enten gennemfører hele eller dele af fødslen i vand. Afhængigt af hvad kvinden har brug for og føler for. Fordelen ved, at føde i vand er den smertelindrende effekt det har på den fødende. Den vægtløse følelse hun opnår, og varmen der omslutter kroppen, kan være beroligende for sindet og dejlig for musklerne. Samtidig er mange stillinger langt nemmere at være i for den fødende, når hun er i vand, fordi vægten reduceres. Dog kan vandet have den effekt, at slukker lidt for veerne, hvilket kræver, at kvinden måske kommer lidt op, bevæger sig rundt og så kommer tilbage i vandet.

Rikke fortæller mig om, hvordan en hel fødsel i vand foregår. Der går man igennem alle fødslens faser i vandet og venter på, at barnets hoved står helt nede i bækkenet, så man kan begynde pressefasen. Pressefasen foregår som på land, kvinden presser når hun har en ve, og jordemoderen guider hende, og hjælper med at få hende til at slappe af mellem veerne. Når barnet er født, fører jordemoderen langsomt barnet op gennem vandet med hoved første, og når barnet kommer op ad vandet, tager det sit første åndedrag. Hvorefter det lægges på moderens bryst. Så begynder barnet at blive lyserødt, snuser og søger efter et bryst, og måske skriger lidt. Det er en kæmpe forløsning for forældrene og enormt smukt, siger Rikke.

For faren i "Fødegangen" var det nok nærmere en forskrækkelse at se sit barn blive født, hvorefter jordemoderen “glemmer" at tage den nyfødte op af vandet. Det der gør, at barnet tager sit første åndedrag, når de fødes, er først og fremmest den temperaturændring, den mødes med. Barnet er vant til at ligge inde i maven, hvor der er dejlig varmt og 37 grader, mens rummet og luften er langt koldere. Men når barnet fødes i vand, som også er 37 grader varmt, oplever de ikke temperatur forskellen, og får derfor først kulde chokket, når de kommer op af vandet. Barnet mærker, at de bliver født, når de fødes i vand, de åbner måske øjnene, men de trækker ikke vejret, før de kommer op af vandet.



Image Source:
Marijke Thoen

At føde i vand adskiller sig naturligvis ved en landfødsel på et par punkter. Der er dog nogle begrænsninger. Ved en vandfødsel skal kvinden være sund og rask, og fødslen skal være ukompliceret, siger Rikke. Fx kan kvinden ikke føde i vand, hvis hun skal have ve stimulerende drop.

Farens rolle under vandfødselen er meget lig hans rolle ved en landfødsel. Han sidder typisk ved siden af karet, men der er også fædre, som hopper op i karet til deres kæreste eller kone. Så bruser manden kvinden med det varme vand, og hjælper hende til af få løsnet lidt op i kroppen, massere hende lidt, giver hende vand og nusser hende. Mændene er mere centraliserede under en vandfødsel, fordi kvinden er mere stationær under en vandfødsel og ikke bevæger sig rundt i rummet. Hvilket kan give en ro for faren, at han ikke skal rende rundt efter hende på stuen. Rikke fortæller også om nøgenhed under en vandfødsel. Det er meget individuelt, hvad den fødende har på under en vandfødsel. Nogen har taget bade tøj med, eller har taget en skjorte med, som de gerne vil have på, men langt de fleste er helt nøgne, når de er i karet. Ofte får kvinden en kåbe eller en skjorte på, når de kommer op, hvis de skal på toilettet eller lige gå rundt.

Efter min snak med Rikke synes jeg, en vandfødsel virker endnu mere tiltalende. Men samtidig ved man vel aldrig helt, hvad man vil, før man er i det.
I mandags var jeg til 20 ugers scanning, jordemoderen sagde at Krymmel vokser lidt hurtigere end gennemsnittet, og er fin tyk om maven. Så lavede hun et 3D billede af hende, og det var simpelthen det mest utrolige, jeg nogensinde havde set. Hun lå med sin lille kartoffeltud og fine kyssemund og pegede lige på os med pegefingeren. Jordemoderen døde af grin, der lå den lille baby, som slet ikke havde været samarbejdsvillig under scanningen, og pegede fingre ad os. Det bedste af det hele er, at når min mor, lille kusine på 6 år og jeg skal understrege en pointe, så peger vi, helt som Krymmel lå og gjorde inde i min mave. Hun bliver en lille skrappenollike, det er der ingen tvivl om.

Nå, men 20 ugers scanning er også lidt et vendepunkt, nu er jeg halvvejs, og det er måske meget godt at begynde at gøre sig nogle tanker om fødselsforberedelse, at træne vejrtrækning, bækkenøvelser og altmuligt andet jeg ikke helt har fået sat mig ind i. Det gør også, at jeg er begyndt at tænke lidt mere på selve fødslen. Jeg er nemlig ret sikker på, at jeg gerne vil føde i vand, men samtidig er jeg ikke den store fan af karbade og runkne fingre. Derfor har min jordemoder Rikke gjort mig lidt klogere på vandfødsel, og hvad det indebære.

Jeg mødtes med Rikke hjemme hos hende, hun bor heldigvis på vores nabogade, hvor heldig har man lige lov at være, og så satte hun “Fødegangen" på, en dokumentarserie fra slut 90'erne, som følger de fødende og jordemødrene på Hvidovre Hospital. Jeg kan sagtens huske programmet fra dengang, fordi en af min mors veninder var med, og min mor selv lige var blevet jordemoder på det tidspunkt. I afsnittet ser man en hjemmefødsel i vand. Alt forløber som det skal, barnet kommer ud og jordemoderen holder barnet under vandet, mens hun langsomt fører det op gennem vandet. Hvorefter faren råber: “Skynd dig at få den op!", helt panisk, over at jordemoderen lader barnet bliver så længe i vandet. Og det var netop, hvad jeg tænkte, hvordan kan man føde barnet under vand? Hvordan får det luft? Og er det ikke lidt risikofyldt?
Rikke forklarer, at en vandfødsel kan foregå på mange forskellige måder, nogen vælger, at gennemføre hele fødslen i vandet, mens andre vælger at benytte karet som smertelindring gennem dele af fødslen. Der er rigtig mange, der som udgangspunkt ønsker vandfødsel og som enten gennemfører hele eller dele af fødslen i vand. Afhængigt af hvad kvinden har brug for og føler for. Fordelen ved, at føde i vand er den smertelindrende effekt det har på den fødende. Den vægtløse følelse hun opnår, og varmen der omslutter kroppen, kan være beroligende for sindet og dejlig for musklerne. Samtidig er mange stillinger langt nemmere at være i for den fødende, når hun er i vand, fordi vægten reduceres. Dog kan vandet have den effekt, at slukker lidt for veerne, hvilket kræver, at kvinden måske kommer lidt op, bevæger sig rundt og så kommer tilbage i vandet.

Rikke fortæller mig om, hvordan en hel fødsel i vand foregår. Der går man igennem alle fødslens faser i vandet og venter på, at barnets hoved står helt nede i bækkenet, så man kan begynde pressefasen. Pressefasen foregår som på land, kvinden presser når hun har en ve, og jordemoderen guider hende, og hjælper med at få hende til at slappe af mellem veerne. Når barnet er født, fører jordemoderen langsomt barnet op gennem vandet med hoved første, og når barnet kommer op ad vandet, tager det sit første åndedrag. Hvorefter det lægges på moderens bryst. Så begynder barnet at blive lyserødt, snuser og søger efter et bryst, og måske skriger lidt. Det er en kæmpe forløsning for forældrene og enormt smukt, siger Rikke.

For faren i "Fødegangen" var det nok nærmere en forskrækkelse at se sit barn blive født, hvorefter jordemoderen “glemmer" at tage den nyfødte op af vandet. Det der gør, at barnet tager sit første åndedrag, når de fødes, er først og fremmest den temperaturændring, den mødes med. Barnet er vant til at ligge inde i maven, hvor der er dejlig varmt og 37 grader, mens rummet og luften er langt koldere. Men når barnet fødes i vand, som også er 37 grader varmt, oplever de ikke temperatur forskellen, og får derfor først kulde chokket, når de kommer op af vandet. Barnet mærker, at de bliver født, når de fødes i vand, de åbner måske øjnene, men de trækker ikke vejret, før de kommer op af vandet.
At føde i vand adskiller sig naturligvis ved en landfødsel på et par punkter. Der er dog nogle begrænsninger. Ved en vandfødsel skal kvinden være sund og rask, og fødslen skal være ukompliceret, siger Rikke. Fx kan kvinden ikke føde i vand, hvis hun skal have ve stimulerende drop.

Farens rolle under vandfødselen er meget lig hans rolle ved en landfødsel. Han sidder typisk ved siden af karet, men der er også fædre, som hopper op i karet til deres kæreste eller kone. Så bruser manden kvinden med det varme vand, og hjælper hende til af få løsnet lidt op i kroppen, massere hende lidt, giver hende vand og nusser hende. Mændene er mere centraliserede under en vandfødsel, fordi kvinden er mere stationær under en vandfødsel og ikke bevæger sig rundt i rummet. Hvilket kan give en ro for faren, at han ikke skal rende rundt efter hende på stuen. Rikke fortæller også om nøgenhed under en vandfødsel. Det er meget individuelt, hvad den fødende har på under en vandfødsel. Nogen har taget bade tøj med, eller har taget en skjorte med, som de gerne vil have på, men langt de fleste er helt nøgne, når de er i karet. Ofte får kvinden en kåbe eller en skjorte på, når de kommer op, hvis de skal på toilettet eller lige gå rundt.

Efter min snak med Rikke synes jeg, en vandfødsel virker endnu mere tiltalende. Men samtidig ved man vel aldrig helt, hvad man vil, før man er i det.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om nyheder, udsalg, tips og ideer