Månedens mor: Nanna Schultz

Navn og alder: Nanna Schultz, 37 år

Bopæl: Frederiksberg

Beskæftigelse: CEO & Founder af momkind.dk




Børn og alder: Lilli på snart 4 år og Anine på halvandet.

Hvad er historien bag dine børns navne?
Lilli har fået sit navn fra min mand Bjørns farmor. Og Anine var min farmors navn. Min farmor fik navnet, da hun var nummer 9 i en søskendeflok på 12. Jesus, man fik mange børn dengang.

Hvad er historien om momkind?
I 2016 fødte jeg Lilli. Vi havde forberedt os rigtig meget på fødslen. Men hvad der lå efter, havde jeg ikke meget begreb om.
Jeg var ikke forberedt på, at efterfødselstiden ville være forbundet med både fysiske smerter og intense følelser. Der lå jeg med et underliv der mest af alt føltes som en slagmark. Mit bækken var som gummi. Mine bryster var ømme, og jeg følte, at jeg ammede i ét væk. Virkelig. Den amning. Det tog pusten fra mig, og den øjeblikkelige tilknytning og amme-harmoni, jeg havde set frem til, var slet ikke det, jeg oplevede.

Hvorfor havde ingen fortalt mig om dette?
Efterfødselstiden er rå. Den er overvældende, og den gør ondt. Og det taler vi meget lidt om. Og jeg synes, at vi glemmer at yde tilstrækkelig omsorg for mor.
For mig ville det have gjort en verden til forskel, hvis jeg havde haft et "sted at gå hen" med spørgsmål som "hvorfor tuder jeg hele tiden?" og "hvorfor gør mit underliv så fandens ondt?" - og ikke mindst "er jeg den eneste?". Jeg tror på, at enhver håndsrækning, kan betyde alverden for en nybagt mor.

Derfor startede jeg momkind, som i dag er et online fællesskab for alle mødre og gravide, samt efterfødselspakker og produkter, der kan hjælpe dig i tiden efter fødslen.
(Psst! Hos Enula 9 kan du købe Nanna's take på en hospitalstrusse, som er ikke ligner en faldskærm)

Hvordan ser en god morgen ud hjemme hos jer?
Det er en morgen, hvor – som minumum – at der ikke er nogle børn (eller voksne) der får et meltdown. Vi har ret faste rutiner om morgenen. Anine er en early bird og står gerne op kl. 05.00. Så står Bjørn op med hende, og ofte kommer Lilli ind og sover videre sammen med mig. Kl. 06.30 vækker Bjørn mig. Så står jeg op og han går i seng igen og får en lille time mere. Så vi er lidt i "survival mode" om morgenen for tiden. Lilli sover gerne til kl. 07.00, og så er der fuld fart på. For så skal alle nå at blive færdige på samme tid. Det er faktisk lidt dårlig planlægning, men søvn er bare første prio for tiden.
Bjørn afleverer for det meste Anine, så de smutter kl. 08.00, mens Lilli og jeg somr egel lige hygger færdig. Det er jo det fede ved at være selvstændig! Tid og fleksibilitet er guld værd.

Hvordan ser en god søndag så ud?
Weekender har fået en ny betydning efter børn. Det er jo ikke fordi de sover længe eller er mere artige og søde, bare fordi det er weekend. Vi bor i lejlighed, så weekender for os er ofte forbundet med en tur ud i naturen. Vi prioriterer også at se venner, for åh, hvor jeg dog savner mine venner. Det er ikke meget, jeg ser til dem i denne tid, hvor familielivet fylder så meget. Men en mega god søndag er nybagte boller, venner på besøg, børn der leger godt med hinanden og voksensnak der varer mere en 30 sekunder ad gangen.



Hvordan var dine graviditeter?
Den var god. Både første og anden gang. Men den var ikke nem. Jeg havde rigtig mange symfyse-smerter, hvilket i min første graviditet betød, at jeg havde dage, hvor det var svært at gå. Det var en udfordring, for vi boede på det tidspunkt i New York, og der vandrer man meget. Men smerterne forsvandt heldigvis, og dagen inden Lilli kom til verden straskede jeg 8 kilometer (!).
Og så er begge mine børn lavet af croissanter, kaffe og flødeskumskager. Jeg er slank, så jeg tror bare at min krop sagde: ÆD NOGLE KALLORIER NU! Så jeg kunne ikke gå forbi en bager uden at købe noget weinerbrød. Sådan har jeg det faktisk stadig…


Hvad er det bedste ved at være mor?
Børn er så dejligt umiddelbare. De er SÅ meget i nuet. Så mine piger lærer mig dagligt at være lidt mere "fucking carpe diem". Min store pige Lilli har ramt "ævle"-stadiet. Seriøst. Når hun først kommer i gang, så står den ikke stille. Og hun fornemmer med det samme, hvis man "drifter" og ikke lytter. Det er ret sejt – og ret hårdt. Men hendes historier er så fede. Børne-hjerner er for vilde, og jeg prøver bare at dykke ind i fantasien med hende.
Og jeg dør hver gang Lilli siger "Jeg elsker dig" eller "Du er smuk, mor". INTET slår det.



Hvad er det sværeste ved at være mor?
Søvnmangel. Jeg lider så meget under, at jeg enten får for lidt eller for afbrudt søvn. Jeg dur ikke til det. Jeg bliver gnaven og ufokuseret.
Og så synes jeg, at det er svært ikke bare at være "mig". Man "har den" HELE tiden. Selvom jeg ikke er fysisk sammen med mine børn – og de med sikkerhed har det mega sjovt – så er der jo bare den der bevidsthed om dem. En bekymring omkring, hvorvidt alt er ok. DEN er svær at ryste af sig – og bare give slip og føle friheden igen. Jeg savner virkelig den frihedsfølelse. At være "alene" med mig selv og bare gør lige præcis det JEG har lyst til, og at ingen er afhængig af mig og mine valg og hvornår jeg kommer hjem osv.





Hvordan har forældreskabet påvirket dit forhold til din partner?
På godt og ondt. Mest godt heldigvis.
Når vi bliver forældre, bliver vi sat under maks pres. Og så bliver vores styrker og svaghed jo meget tydelige.
Bjørn og jeg bliver bedre og bedre. For det er jo et samarbejde der bare skal fungere. Der er så meget logistik og skemalægning. Det er vi ikke super gode til – og det må heller ikke blive for stram planlægning. Så bliver vi begge kvalt.
Vi er blevet bedre til at snakke om tingene, som de opstår. Og det kommer sig jo også af, at vi er blevet dårligere til at tale pænt til hinanden. Shit, der bliver sagt nogle dumme ting engang imellem. Men når man står med to skrigende unger, en bil der skal pakkes, det regner, og man er sulten, - så er det sgu svært at give konstruktiv feedback. Og det er okay. Så længe vi kan kysse bagefter og grine lidt af det, så er det okay.



Hvad er dit bedste råd til en kommende eller nybagt mor?
Sænk forventningerne til dig selv! Ofte bliver vi "kvalt" i alle vores forventninger om, at graviditet, fødsel og moderskab er fantastisk og at moderjord bare sænker mor-trofæet ned til os, og så kører det hele smooth. Det gør det ikke. Lavere forventninger er lig med højere succes-rate.

Og så fortæller jeg gerne om de psykiske og fysiske udfordringer der er forbundet med at føde. Så det ikke kommer som et chok.
Vigtigst for mig er (og var), at ingen mor føler sig alene. At vi har hinanden, og at vi skylder hinanden at dele både de svære og dejlige sider ved moderskabet.